Argumenter imod brug af mobiltelefoner i folkeskolen:
- Forstyrrende element i undervisningen. Både for den enkelte elev og helheden (Gruppechats).
- Ødelæggende for koncentrationen.
- Større fokus på apps og sociale medier end på undervisningen.
- Ødelægger samværet elever imellem.
Det er kun et forstyrrende element i undervisningen hvis de bliver misbrugt. Derfor må eleverne få en forståelse for hvordan man benytter mobilen til at udføre skoleopgaver. Det handler om opdragelsen. Det er ikke mobiltelefonen der i sig selv er skurken
Man skal også lære at kommunikere ansigtsløst og kunne håndtere mobning.
Eleverne kan bruge deres telefoner i deres fritid, når de er kommet hjem. Den hører ikke til i skolen. Skolen skal være et sted, hvor man er nærværende som sammen med sine venner. Telefonen er med til at ødelægge koncentrationen i undervisningen, men også samværet i frikvarterene, som er et af børnenes få tidspunkter i løbet af en dag, hvor børnene kan lege sammen og spille spil i skolegården og bruge kroppen.
Det ødelægger ikke nødvendigvis samværet mellem elever, da det netop er en kommunikationsplatform. Den kan være med til at øge det sociale i en klasse, da de kan være fælles om noget tredje og skabe et socialt netværk (som også kan bruges uden for skolen)
Skolen handler om dannelse og om at danne relationer face2face. Det sociale netværk online kan let skabes uden for skoletid.
